
Kender du til følelsen af at være alene med det svære og om at have det sådan, som du har det?
Savner du nogen at tale med? Nogen du kan dele dine oplevelser, tanker og følelser med. Nogen som virkelig forstår.
I narrativ gruppeterapi skaber vi et støttende fællesskab, hvor man kan dele oplevelser, få nye perspektiver og opdage styrker, man ikke vidste, man havde.
I gruppeterapien opdager du, at andre kender til det, du kæmper med. Eller også har noget, som kan minde om noget af det, du kæmper med i dit liv.
I gruppen skaber vi et støttende fællesskab, hvor du kan dele dine tanker og oplevelser, få nye perspektiver og opdage styrker, du ikke vidste, du havde.
Du kan også komme til at forstå problemerne på en anden måde samt få mulighed for at finde nye måder at leve på.
Gruppeterapi kan være med til at skabe nye relationer med nogle, som genkender at have tilsvarende udfordringer. Nogen, der forstår på måder, som kan være svært for andre at forstå. Alle kan og ved noget. I gruppen kan man både støtte hinanden og inspirere hinanden, hvilket kan skabe andre handlemuligheder og bedre trivsel.
For nogle kan det være godt med nogle individuelle samtaler forud for forløbet i gruppen. For andre er det nok med gruppen. Kontakt mig og sammen kan vi finde ud af, hvad der er bedst for dig.
Børn (6- 12/14 år)
Unge (15 - 25 år)
Forældre
Voksne
Måske tænker du, at det er et stort skridt at møde op i en gruppe? Du kan tænke; "Mit er nok ikke slemt nok!" Men hvordan kan man måle det? Hvis du har brug for eller blot synes, at det kunne være rart at have nogen at tale med, eller du har spørgsmål, du kunne ønske at få svar på, så kan gruppeterapi være noget for dig.
Du skal ikke have styr på det hele eller vide svar på alt. I gruppen skal du bare være dig. Jeg vil lytte, spørger nysgerrigt og hjælper dig med at få foldet dine fortællinger ud. Jeg vil anbefale dig at læse, hvad andre har sagt om at være i en gruppe.
Du tilmelder dig et tema - og kontaktes, når der er deltagere nok. Nogle har individuelle samtaler først, andre går direkte i gruppe. Vi finder ud af, hvad der passer dig bedst.
Copyright © 6740psykoterapeut.dk