Sorg er en følelsesmæssig reaktion, vi oplever, når vi har mistet noget betydningsfuldt. Sorg er ikke forbeholdt døden, men alle former for tab. Det kan være
Sorg er ikke kun en følelse. Det er også en forstyrrelse. Når noget forsvinder, som vi havde regnet med ville være der, bliver vores selvforståelse og livshistorie udfordret. Vi mister ikke kun det ydre - vi mister også en del af vores indre. Det, vi troede, vi kunne regne med, ændres - så vi må finde nye veje til mening og at se os selv.
Sorg opleves forskelligt fra person til person. Det er ikke kun en indre tilstand - den kan sætte sig i hele kroppen og kan påvirke vores måde at være i verden på. Nogle af de mest almindelige reaktioner er:
Disse reaktioner er naturlige, og derfor handler folk også forskelligt, når de er ramte. Sorgens mange ansigter kan gøre det svært for mange at sætte ord på det, man føler - især når tabet ikke er synligt for andre.
Sorg er ikke noget, man skal igennem. Sorg er noget, man skal lære at leve med.
Hvis sorgen ikke får plads, men i stedet bliver undertrykt eller ignoreret, kan den sætte sig fast og udvikle sig til langvarig følelsesmæssig smerte, stress, angst, depression, følelsesmæssig uro eller fysisk sygdom. Derfor er det godt at arbejde med sin sorg. Ved at sætte ord på sorgen og give tabet plads bliver det muligt at forstå den og det, man har været igennem - og finde en ny måde at leve med tabet på.
Sorg er en del af livet - men den behøver ikke styre det. Arbejdet kan det være hårdt og smertefuldt. Når du møder sorgen med nysgerrighed og omsorg, kan den blive en kilde til dybere forståelse og udviklingsamt give håb. Noget af det, man får med sig, når man arbejder med sorgen kan være:
Det er aldrig for sent at tage det første skridt. Kontakt mig og så kan vi sammen finde ud af om samtaler med mig er noget for dig.


Copyright © 6740psykoterapeut.dk