Samtaleterapi for børn, unge og forældre

Samtaler for unge (13-25 år) - når det hele ramler

At være ung kan føles dejligt og spændende, men også som en overvældende og udfordrende tid. Ungdomstiden er en tid fyldt med forandringer - både fysisk, mentalt og socialt. Måske du genkender følelsen af frihed, nye muligheder og oplevelser, men også følelsen af usikkerhed, tvivl, pres, utilstrækkelighed og forventninger? Fremtiden kan føles stor og uoverskuelig. Måske angst har sneget sig ind; angst for at blive dømt ude af andre eller en følelse af tristhed og tab af energi.  Er du stødt på fornemmelsen af at være forkert, uværdig, uelsket, mindre værd eller andet? Har du mærket fornemmelsen af at være alene, også selvom du er sammen med andre - måske ensomhed har sneget sig ind? Eller kan der være knas i relationerne? Kender du til forvirring og tanker som "Hvem er jeg? Hvad vil jeg fremadrettet i livet?" 


Hvordan kan narrativ samtaleterapi hjælpe dig?


Narrativ samtaleterapi kan hjælpe dig med at forstå, hvad du går og bøvler med for tiden. Måske det føles tungt eller begrænsende. Sammen skal vi undersøge hvilken betydning, det har fået for dig, dit liv og måske dine relationer. Terapien kan hjælpe dig med at få en forståelse for dig selv og dit liv på en anden måde og derved åbne op for andre handlemuligheder og styrke dig.


Mulige temaer vi kunne tale om


  • Identitet og selvforståelse
  • Lavt selvværd
  • fysisk og psykisk vold
  • Vrede
  • Depression
  • Ensomhed
  • Alenehed
  • Angst
  • Social angst
  • Præstationspres 
  • Utilstrækkelighed
  • Stress
  • Konflikter i relationerne
  • kærlighed, parforhold og breakups
  • Sorg
  • Traumer - måske du har oplevet noget, som du ikke har talt med andre om?
  • Opvækst i en familie med omsorgsvigt 
  • Opvækst i en familie med misbrug


Har du et andet tema, så kontakt mig og vi taler om det.


Trygt rum - på dine præmisser


Du skal ikke have styr på det hele eller svar på alt. Sammen med dig vil jeg gå på opdagelse i dine fortællinger. Jeg vil lytte, spørge nysgerrigt og hjælpe dig med at få øje på dine styrker og finde nye handlemuligheder. 


Online samtaler - rabat og afdragsordning - gratis telefonsamtale


Bor du langt væk fra mig, så tilbyder jeg onlinesamtaler.

Er du studerende med gyldigt studiebevis, tilbyder jeg rabat, og vi kan lave en afdragsordning.

Jeg tilbyder 20 minutters gratis telefonsamtale, hvor vi sammen kan finde ud af om samtaler med mig er noget for dig.


Privatlivspolitik

OK